Om skovriderkroen

Skovriderkroen blev til

Skovriderkroen blev opført 1936 med Einar Rosenstand som arkitekt. Skovriderkroen med adressen Strandvejen 235 afløste det populære Over Stalden, som var blevet nedrevet samme år.

Skovriderkroens restaurant

1941

Likvideringen af knud schou

Løjtnant Knud Skou, der arbejdede for Peter Fyhn, blev efter ordre fra kaptajn Svend Poul Schjødt-Eriksen, som var medlem af Den Lille Generalstab, skudt den 23. november 1944 ved indgangen til Skovriderkroen.

To medlemmer af Holger Danske havde fået ordre til likvidering af Knud Skou under påskud af at han var forræder. Knud Skou havde fundet ud af, hvad der skete med våbnene, og han havde forsøgt at omdirigere transporterne, når de nåede Danmark.

I dag er der placeret en mindesten til ære for Knud Schou ved Skovriderkroen
på adressen Jægersborg Allé 2, 2920 Charlottenlund.

Billeder tilhører Dines Bogø

Verdensmesterskaberne i piberygning - 1956

I 1956 lagde Skovriderkroen rammerne for Verdensmesterskaberne i piberygning.

Der kan ses en video af arrangementet her.

Skovriderkroen

1969

Krakket i 1985

Skovriderkroen fungerede som kro fra dens åbning i 1936 og 50 år frem.
Kroen gik konkurs efter krakket i dansk økonomi i 1985 og lå herefter ubenyttede hen i næsten otte år.

Herefter åbnede der en natklub i slutningen af 1990erne. Men også natklubben endte i konkurs. Efter endnu en periode og en millioninvestering i ombygning genåbnede Skovriderkroen som spisested i 2008.

Skovriderkroen pr. 2011

Siden 2011 har stedet været drevet som gourmetbøfhus af restaurantkæden
MASH (Modern American Steak House).

Skovriderkroens øvrige lokaler har gennemgået større renoveringer og kan nu lejes som selskabslokaler
til både møder, messer, koncerter, markeder, bryllupper, konfirmationer og meget andet.