JERES EGEN PRIVATE BRUNCH

I Skovriderkroens selskabslokaler — oven på restauranten Kroen 1936

Kalenderikon, der viser datoen 10/11 for dinnerkoncerten med Soirée Musique.
Urikon, der viser starttidspunktet 18:30 for dinnerkoncerten med Soirée Musique.
Billetikon, der viser prisen 900,- for deltagelse i dinnerkoncerten med Soirée Musique.

545,-

Lørdag & søndag

11.30 - 15.00

Der er noget særligt ved en brunch, der ikke skal skynde sig. Hvor bordet er dækket til jer alene, hvor kaffen bliver fyldt op, og hvor formiddagen får lov at glide over i eftermiddag, uden at nogen kigger på uret.

Oven på restauranten Kroen 1936 ligger Skovriderkroens selskabslokaler — og her lægger vi rammerne om jeres helt egen, private brunch. De historiske stuer med lys, luft og udsigt til have og hav, en buffet der bliver ved med at byde på noget nyt, og glassene der aldrig står tomme. I skal bare møde op — resten sørger vi for.

BRUNCHBUFFETEN

Buffeten tager udgangspunkt i gode råvarer, klassiske favoritter og små fristelser:

• Et indbydende udvalg af oste & charcuteri
• Lune tærter, kolde & varme salater samt grillede grøntsager
• Det sunde hjørne med frisk frugt, grønt, skyr & små sunde fristelser
• Rosastegt kød med cremet bearnaise, saftig kalkun & sprødt bacon
• Belgiske vafler, amerikanske pandekager & hjemmelavede kager
• Cremede desserter & frisk frugt til den søde tand
• Filterkaffe, te & smoothie shots ad libitum
• samt meget mere

AD LIBITUM DRIKKEVAREPAKKE

Til brunchen hører husets Ad Libitum drikkevarepakke, så I kan sidde længe uden at tænke over næste runde. Pakken indeholder Øko Frankly juicer, sodavand, bobler og øl ad libitum gennem hele arrangementet.

PRIS OG TIDSPUNKT

Brunchen afvikles fra kl. 11.30 til kl. 15.00 — tre og en halv time, hvor lokalet er jeres alene.

Pris pr. person: 545,- inkl. moms
Lokaleleje: 6.000,- (momsfri)
Minimum 40 personer

FÆRRE END 40? SÅ MØDES VI I RESTAURANTEN

Er I et mindre selskab, er I altid velkomne til weekendbrunch i vores restaurant Kroen 1936. Samme buffet med omeletstation, softice og kaffe ad libitum, lørdag og søndag fra kl. 9.00 — 345,- pr. voksen, børn fra 100,-. Book jeres bord direkte her: Book bord på Kroen 1936.

DIGT SELV HISTORIEN VIDERE HERFRA

Vil du holde en lækker privat brunch, er det her, du selv digter historien videre. En dåbsdag der starter blidt, en konfirmation uden aftenkjole, en rund fødselsdag hvor gæsterne kan komme direkte fra morgenkaffen, eller bare en søndag hvor familien samles, fordi der ikke skal en anledning til.

Vi er vant til at tilpasse, så fortæl os, hvad I drømmer om — vi bygger brunchen op omkring det. Kontakt vores eventafdeling, og lad os tage den derfra.

PRAKTISK INFORMATION

Brunchen holder til i Skovriderkroens selskabslokaler på 1. sal, oven på restauranten Kroen 1936, Strandvejen 235, 2920 Charlottenlund. Fortæl os gerne om madhensyn og allergier ved bookingen, så tager køkkenet højde for det.

PARKERING

Kommer du i bil, kan du parkere gratis flere steder i området, blandt andet ved det tidligere Danmarks Akvarium, ved Café Jorden Rundt samt på Strandvejen foran Skovriderkroen.

På Skovriderkroens parkeringsplads er de første tre timer gratis mod indstilling af p-skive. Herefter skal parkering aktiveres via parkeringsapp.