efterårsferie på skovriderKroen

en uge fyldt med aktiviteter for børn

Vi har fyldt ferien med noget for børnene — fra søndagen før og hele vejen til weekenden efter. Cirkusforestilling, tre dages kreaværksted og brunch med efterårstema.

SØNDAG 11. OKTOBER

SKJUL — børneteater

En legende og interaktiv cirkusoplevelse, hvor to store legebørn knokler for at skabe den fedeste forestilling — men der går hele tiden noget galt. Børnene må træde til, følge spor og finde forsvundne ting og artister.

5–10 år · kl. 11.00 eller 13.00 · 175 kr.

Kan kombineres med brunch på Kroen 1936, hvor alle får et krea-kit med cirkustema til bordet.

MANDAG–ONSDAG 12.–14. OKTOBER

Krea-Camp

Tre dage, hvor børnene henter materialer i skoven og bygger figurer af selvhærdende ler, laver decoupage, smykker og maler deres egne krus. Vi slutter onsdag med fernisering, hvor forældrene inviteres til varm kakao i børnenes egne kopper.

9–12 år · kl. 10.00–15.00 alle dage · 1.495 kr.

Frokost og alle materialer er inkluderet. Der er kun 20 pladser.

LØRDAG–SØNDAG 17.–18. OKTOBER

Kreabrunch med efterårstema

Mens I spiser jer igennem Kroen 1936's store brunchbuffet, kan børnene slippe kreativiteten løs i vores bemandede krea-værksted. Der er også ansigtsmaling — måske en fluesvamp eller et pindsvin.

Krea-værkstedet er gratis for restaurantens gæster når man booker gennem event-bookingen.
Børn 2–12 år spiser brunch for 100 kr. ved booking kl. 9.00.

Parkering

Kommer du i bil, kan du parkere gratis flere steder i området, blandt andet ved det tidligere Danmarks Akvarium, ved Café Jorden Rundt samt på Strandvejen foran Skovriderkroen.

På Skovriderkroens parkeringsplads er de første tre timer gratis mod indstilling af p-skive. Herefter skal parkering aktiveres via parkeringsapp.