Historie

Historien om Skovriderkroen: Fra 1936 til i dag

1936

Skovriderkroen blev opført 1936 med Einar Rosenstand som arkitekt. Skovriderkroen med adressen Strandvejen 235 afløste det populære Over Stalden, som var blevet nedrevet samme år.

Skovriderkroen efter opførsel, 1936

Skovriderkroens restaurant, 1941

Likvideringen af knud schou

1943-1944

Løjtnant Knud Skou, der arbejdede for Peter Fyhn, blev efter ordre fra kaptajn Svend Poul Schjødt-Eriksen, som var medlem af Den Lille Generalstab, skudt den 23. november 1944 ved indgangen til Skovriderkroen.

To medlemmer af Holger Danske havde fået ordre til likvidering af Knud Skou under påskud af at han var forræder. Knud Skou havde fundet ud af, hvad der skete med våbnene, og han havde forsøgt at omdirigere transporterne, når de nåede Danmark.

I dag er der placeret en mindesten til ære for Knud Schou ved Skovriderkroen på adressen Jægersborg Allé 2, 2920 Charlottenlund.

Mindesten for Knud Schou

Verdensmesterskaberne

i piberygning

1956

I 1956 lagde Skovriderkroen rammerne for Verdensmesterskaberne i piberygning.

Det gjaldt om at holde ild i 3,3 gram tobak længst muligt. Verdensmesteren fra 1955, KLM's salgschef Jensotto Stilling, forsøgte at slå sin rekord på 99 min. og 15 sek. Det lykkedes dog ikke. Jensotte nåede "kun" 91 minutter.

Skovriderkroen, 1956

Skovriderkroen

1969

Billede tilhører Københavns Museum

Krakket i 1985

Skovriderkroen fungerede som kro fra dens åbning i 1936 og 50 år frem.
Kroen gik konkurs efter krakket i dansk økonomi i 1985 og lå herefter ubenyttede hen i næsten otte år.

Herefter åbnede der en natklub i slutningen af 1990erne. Men også natklubben endte i konkurs. Efter endnu en periode og en millioninvestering i ombygning genåbnede Skovriderkroen som spisested i 2008.

Skovriderkroen

pr. 2011

Siden 2011 har stedets stueetage i den ene vænge været drevet som gourmetbøfhus af restaurantkæden MASH (Modern American Steak House).

Skovriderkroens øvrige lokaler har gennemgået større renoveringer og kan lejes som selskabslokaler til både møder, messer, koncerter, markeder, bryllupper, konfirmationer og meget andet.

Billede tilhører Jan Jørgensen

Skovriderkroen

2023-2024

I september 2023 overtog Lasse Skov ApS Skovriderkroens lokaler til udlejning og events. I november samme år overtog de også klubben Mandalay, som nu hedder Reservatet. Lasse Skov ApS omfatter Skovriderkroen, Lasse Skov Event Management, bar- og cocktailvirksomheden FlytBar og GastroNu. GastroNu, Skovriderkroens køkken, leverer frokostordninger til virksomheder og snart også catering ud af huset.

Skovriderkroens lokaler kan lejes til møder, messer, koncerter, markeder, bryllupper, konfirmationer og andre arrangementer. Derudover afholder Skovriderkroen forskellige koncerter og events hele året.

Video fra event på Skovriderkroen, juni 2024

pr. juli 2024

Efter 13 år lukker restaurantkæden MASH (Modern American Steak House) deres bøfhus i Charlottenlund.
I stedet åbner en fransk inspireret bistro ved navn La Table.

En del af noget større

Skovriderkroen er en del af Lasse Skov Event Management, som i september 2023 overtog kroens lokaler til udlejning og events. I november samme år blev klubben Mandalay overtaget og omdøbt til Reservatet. Lasse Skov Event Management omfatter udover Skovriderkroen og Reservatet også bar- og cocktailvirksomheden FlytBar samt GastroNu. GastroNu er Skovriderkroens køkken, der leverer frokostordninger til virksomheder i hverdagene og snart også catering ud af huset.